Specialrengøring til private, erhverv og ejendomme
Professionel specialrengøring
Vi udfører specialrengøring for både private, virksomheder, boligforeninger, kommuner og ejendomme. Det kan eksempelvis være efter vand- og brandskader, kloakskader, skadedyr eller i boliger og lokaler, der kræver en omfattende rengøring. Vi vurderer altid opgaven individuelt og tilpasser indsatsen efter forholdene.
Specialrengøring dækker over rengøringsopgaver, som ligger ud over den almindelige daglige rengøring. Der skal oftest bruge anden slags kemi og ligeledes maskiner. Det kan være områder med kraftig tilsmudsning, sod, lugtgener, biologisk materiale eller andre forhold, der kræver en mere omfattende behandling.
Hos Dansk-Skadeservice kan vi blandt andet hjælpe med:
VI TAGER OS AF DIN SOCIALRENGØRING
Vi hjælper private og virksomheder i Danmark. Uanset hvilket område du kommer fra. Ring til os.

Specialrengøring efter brand og sod, eller skimmelsvamp
Efter en brand kan sod, røg og lugt sprede sig langt ud over det område, hvor selve branden har været. Sod kan også uden, selvom der ikke har været brand, det kan eksempelvis være fra brændeovn, pejs, levende lys mm. Sodpartikler kan sætte sig på vægge, lofter, gulve, inventar og andre overflader. Derfor kræver rengøring efter brand ofte særlige metoder og en systematisk indsats. Dansk-Skadeservice kan hjælpe med rengøring og sanering, af de berørte områder og efter behov koordinere den efterfølgende genopbygning.
Specialrengøring efter kloakskade
Har der været kloakvand i kælderen, boligen eller virksomhedens lokaler, er almindelig rengøring ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Kloakvand kan indeholde forskellige former for forurening, og derfor skal berørte områder håndteres korrekt. Vi kan hjælpe med fjernelse af forurenet materiale, grundig rengøring og relevant sanering. Hvis kloakskaden samtidig har medført fugt i konstruktionen, kan vi også hjælpe med fugtmåling og affugtning.
Specialrengøring efter skadedyr
Rotter, mus og andre skadedyr kan efterlade ekskrementer, urin, redemateriale, snavs og kraftige lugtgener. Når selve skadedyrsproblemet er løst, kan Dansk-Skadeservice stå for den efterfølgende specialrengøring. Vi rengør de berørte områder og kan efter behov hjælpe med fjernelse af beskadigede materialer og behandling af lugtgener.
Rengøring af svært belastede boliger
Nogle boliger kræver en særlig indsats, fordi rengøring og oprydning gennem længere tid er blevet uoverskuelig. Der kan være store mængder affald, kraftig tilsmudsning, madrester, lugtgener eller rum, der ikke har været rengjort gennem længere tid. Her arbejder vi struktureret og diskret med oprydning, rydning, rengøring og bortkørsel. Vi møder altid mennesker og deres hjem med respekt og håndterer opgaven professionelt – uanset boligens tilstand.
Lugtsanering og behandling af lugtgener
Kraftige lugtgener kan være vanskelige at fjerne med almindelig rengøring. Lugt kan eksempelvis opstå efter brand, kloakskader, skadedyr, fugt eller længere tids manglende rengøring og kan sætte sig i både inventar og byggematerialer. Vi undersøger, hvor lugten kommer fra, så indsatsen kan målrettes årsagen frem for blot at forsøge at skjule problemet.
Specialrengøring til virksomheder og ejendomme, herunder højderengøring
Dansk-Skadeservice hjælper også virksomheder, boligforeninger, kommuner, ejendomsadministratorer og andre professionelle kunder. Det kan være en enkeltstående specialrengøring eller en del af et større skadeforløb. Vi tilpasser opgaven efter bygningen, omfanget og kundens behov og kan koordinere flere forskellige arbejdsopgaver, når det er nødvendigt.
Fra specialrengøring til færdig genopbygning
En af fordelene ved at vælge Dansk-Skadeservice er, at vi kan hjælpe videre, hvis rengøring alene ikke er tilstrækkelig. Efter eksempelvis en vand-, brand- eller kloakskade kan det være nødvendigt at fjerne beskadigede gulve, vægge, lofter eller andre materialer.
Her kan vi koordinere sanering, fugtteknik, affugtning, kloak, VVS, elektriker, tømrer og malerarbejde. På den måde får du én samarbejdspartner gennem hele forløbet – fra den første specialrengøring til lokalerne igen er klar til brug.
Har du brug for specialrengøring?
Står du med en rengøringsopgave, hvor almindelig rengøring ikke er tilstrækkelig Kontakt Dansk-Skadeservice og fortæl os om opgaven.
Vi hjælper med professionel specialrengøring, desinficering, oprydning og rengøring efter skader for både private og erhverv – og finder en løsning, der passer til den konkrete situation.
Hvad skal du bruge hjælp til














